lørdag den 10. august 2013

Janni-tid

Så er hverdagen så småt vendt tilbage. Eleverne har været i skole to dage, og allerede fredag middag trængte jeg meget til weekend. Jeg skal have 5 forskellige klasser, hvoraf jeg kender en af klasserne i forvejen, en anden har jeg haft lidt og de tre andre er helt nye for mig. Så der er mange indtryk, mange nye oplevelser og meget nyt at forholde sig til. Så mildt sagt er jeg smadret i hovedet. Jeg er faktisk glad for at vi startede i torsdags, så vi havde en meget kort uge, i stedet for at starte med en fuld uge.

Jeg har brugt hæklingen til at geare ned efter arbejdsdagene. Det er virkelig en god måde at slappe af på.
Det jeg har arbejdet på, er en lille flodhest til min veninde Jeanette.

Delene er hæklet, nu skal de sys sammen.
Den færdige flodhest.
En ting, som altid er skønt at komme hjem til, er post. Og jeg taler ikke om post, der også omfatter regninger og reklamer, men rigtig post. Post fra en penneven. Jeg er så heldig at have fået par pennevenner, som gør rigtig meget ud af deres breve og hele forsendelsen som helhed.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar