Viser opslag med etiketten Magasiner og blade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Magasiner og blade. Vis alle opslag

tirsdag den 20. august 2013

Læsestof

Det er blevet tid for det nye katalog fra Panduro Hobby, som jeg (selvfølgelig) får med posten.
Når man skal kigge kataloget igennem foregår det i 3 stadier. 1. Kigge igennem, nyde og få ideer. 2. Skrive ned alt det man gerne vil have. 3. Kigge igennem igen, og hvis man ønsker sig for meget skal man nu prioritere og skære beløbet ned til at acceptabelt niveau.
Jeg har nu været igennem det to gange, og har faktisk ikke ønsket mig så meget at jeg er nødt til at skære væk. Men det betyder absolut ikke, at det ikke skal kigges igennem en gang til. 


I dag har jeg for en gangs skyld købt Hendes Verden. Det har jeg af to grunde: der var et ekstra, nyt blad med, og den søde Louise har lavet en diy, som er i bladet i denne uge.

I det nye blad Sally's er der et miniportræt af nogle bloggere, og to af dem følger jeg. Den ene er Frøkenen og baronen og den anden er The Puk Project.
Jeg må endnu engang konstatere, at jeg simpelthen ikke er gammel nok til at læse Hendes Verden, men måske Sally's kunne være noget...

søndag den 24. marts 2013

Hæklemagasiner

Er der en ting, som jeg synes jeg mangler her i Danmark, så er det hæklemagasiner! Der er masser af strikkemagasiner og håndarbejdsblade (hvor det meste er strik), men hvor er hæklemagasinerne? Derfor blev jeg rigtig glad da jeg så, at der er et hæklemagasin i England, der hedder Inside Crochet.


Jeg ville bestille det, da jeg kunne se, at man kan få det tilsendt udenfor England. MEN man kan selvfølgelig ikke få det sendt til Danmark - typisk. Hvad gør man så? Man tager sin iPad og søger efter det i app store. Og hvad finder man til sin glæde? Selvfølgelig at man kan få det på iPad'en. Nu er jeg glad :)
Jeg har købt et nummer og har bladret lidt i det, men ikke nærlæst det endnu, men jeg tror helt bestemt, at jeg skal have abonnement på det (149 kr for et halvt år = 6 numre).
Savner du også danske hæklemagasiner?