Viser opslag med etiketten Give away. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Give away. Vis alle opslag

lørdag den 21. september 2013

Efterårstid er kreatid

Efteråret er for alvor ved at komme til Midtjylland. Og det er da hyggeligt.
Jeg mener, at de mørke aftener skal bruges til hygge, film, varm kakao og frem for alt KREA... Desværre er den kreaklub, jeg går i, ved at gå i opløsning. Kender du nogen krea-piger i midtjylland, som jeg kan nørkle sammen med?

Jeg har på Instagram vundet en giveaway hos Brumbas-Brumbas, som også har denne blog. Hurra. Jeg er rigtig for den. Og mine elever synes nøglesnoren er rigtig fin - tror det er det pinke bånd, pigerne er vilde med.


Jeg har fået leget lidt mere med min nye juletræsopskrift (hvor jeg tidligere har lavet den lille udgave). Nu har jeg fået lavet en større udgave. Den blev ikke helt så stor som på opskriften, for jeg løb tør for garn, men det er jo fuldstændig ligemeget... De kan jo laves i alle mulige størrelser alt efter tid, behov og lyst..
Det lille og store juletræ sammen.
Jeg var for et stykke tid siden (sidst jeg besøgte min søster i København) var jeg i Søstrene Grene. Der fik jeg købt lidt lækkert til indpakning og brevskrivning/scrapbooking/pyntning.


Jeg har i dag været i gang med at bruge de første ting fra mit indkøb. Jeg har nemlig været ved at lave fødselsdagskort og -pakke til min franske veninde Jamila. Jeg tør godt vise det frem her, da hun nok ikke læser med. Stilen er meget inspireret af Puk som er virkelig god til at gøre breve og pakker super fine.

Kortet i lukket tilstand.
Semi-åbent...
Og helt åbent - her gemmer brevet til Jamila sig sammen med et bogmærke, som jeg lige klistrede sammen.
Jeg vedlægger også et par små gaver til hende, men dem er jeg ikke helt færdig med at finde til hende endnu. Indtil nu har jeg sat en hæklet blomst, som jeg havde liggende, på en hårnål. Men hvad skal jeg mere finde på til hende? Det skal gerne sendes afsted søndag eller allersenest mandag, for hun har fødselsdag onsdag...

Hvad får du de skønne efterårsaftener til at gå med?

lørdag den 25. maj 2013

Så nåede jeg de 20 læsere...

Så nåede jeg de 20 faste læsere, og jeg har trukket lod i min give away.

Jeg brugte random.org til at trække lod, og vinderen blev hende med lod nummer 35.


Og hvem gemmer sig så bag dette nummer? Det gør Helena med bloggen Made by Me.
Vil du sende mig en mail med din adresse, så sender jeg præmien afsted til dig?

I denne weekend har jeg veninde-hygge med film, mad og lidt krea (hun fingerstrikker)... Ih det er hyggeligt!
Ha' en god weekend allesammen.

lørdag den 13. april 2013

GIVE AWAY

Opdatering: Give away'en er trukket. 

Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at finde noget til min første give away.
Jeg har tænkt og tænkt, for at finde ud af hvad der skulle gives væk. Jeg besluttede mig for, at det skal være noget, som er typisk for mig, og noget, som jeg faktisk også gerne selv vil eje.

Derfor er valget faldet på: to af Zoo's fine postkort, som helt sikkert kan bruges som pynt på en væg, og to hjerter fra Summerbird, fordi jeg elsker chokolade og fordi Summerbird bare laver de bedste ting.


Reglerne for deltagelse er som følger:

Jeg trækker lod når jeg når 20 faste læsere (via bloglovin).
Man er med i lodtrækningen, hvis man kommenterer dette indlæg. Man får automatisk 1 lod ved at kommentere.
Derudover kan man få ekstra lodder på to måder:
+1 ekstra lod for at blive fast læser (surprise)
+2 ekstra lodder for at reklamere for min give away på sin egen blog.
+1 ekstra lod for at reklamere på facebook.

Det vil altså sige, at man kan komme op på 5 lodder i alt.
Skriv i din kommentar, hvor mange lodder du deltager med.