torsdag den 24. oktober 2013

Hjemmesyet nederdel

Så er det sidste indlæg om mine kreationer fra sidste weekend.
Udover de to kjoler, jeg viste frem her fik jeg også lavet en meget nem, hurtigsyet nederdel (efter et mønster fra Stof&Stil).
Ribben er blevet lige til den løse side, men det er ikke værre end, at jeg kan pille den af og gøre mindre når jeg (forhåbentlig) får tabt mig lidt.

Nederdelen ude i regning. Ja undskyld at toppen ikke matcher, men havde ikke ligefrem fyldt kufferten med tøj

Denne weekend står på 1 års fødselsdag hos min dejlige nevø, og søndag er jeg nok nødt til at køre til Fredericia til kreadage-messe-halløjsa. Det er en dum weekend det ligger, synes jeg, for der er jo ikke flere penge tilbage på kontoen...

tirsdag den 22. oktober 2013

Mine første hjemmesyede kjoler

Som jeg fortalte i sidste indlæg, fik jeg syet et par kjoler og en nederdel.
Jeg vil lige vise kjolerne frem her. De er lavet efter samme mønster. Jeg ved ikke hvad mønstret hedder eller hvor det er fra, da jeg bare lånte det af min søster Tina.
Jeg er ret stolt af mig selv. Jeg har stort set ikke syet tøj til mig selv før, så synes det er godt klaret, at jeg har fået lavet disse to uden større fejl...

Regnvejrsbillede af første kjole.
En lille detalje: blå lynlås i nakken. 
Anden kjole, der røg gennem maskinen.
Det grå stof er lidt kraftigere end det blå, og de er begge super lækre at have på. Som en service kan jeg fortælle, at stofferne er købt hos Kølkær Stof og Hobby i Hammerum (jeg ved ikke om de har en webshop). De har super mange flotte stoffer, og jeg skal helt sikkert derud når jeg engang får løn.
Den blå kjole har usynlig lynlås bagpå, og jeg må sige, at jeg er imponeret over mig selv og min symaskine. Ja, min symaskine er rigtig god til at sy usynlige lynlåse - det eneste det kræver er en god trykfod (hedder det ikke det?) som er beregnet til at sy usynlige lynlåse.
Jeg skal helt sikkert have investeret i en tvillingenål til maskinen. Jeg lånte Tinas, og det giver altså en helt anden finish end ellers.
Jeg er i det hele taget blevet ret begejstret for det der syning, så mon ikke jeg skulle kaste mig ud i det noget oftere?

Jeg kunne godt tænke mig at prøve at sy et par bukser til mig selv, men har ikke noget mønster. Er der en, der har et godt mønster, som de vil dele med mig?

Den nederdel jeg syede i weekenden bliver vist frem en af dagene. So stay tuned :)

søndag den 20. oktober 2013

Efterårsferie # 4 Krea-søster-weekend

Ferien højdepunkt har helt sikkert været denne weekend.
Weekenden startede faktisk for mig allerede torsdag, hvor jeg tog op til min far og hyggede. Det blev selvfølgelig til afslapning med tv og hækling.
Fredag gjorde jeg klar til sommerhusturen med min kære søster. Jeg fik handlet ind og pakket. Og sidst på eftermiddagen kørte far og jeg op i sommerhuset. Vi fik tændt op, lavet og spist aftensmad og hygget. Far kørte hjem og en time senere ankom Tina. Og så var vi klar til krea-søster-hygge. Vi gik i gang med det samme. Tina havde et kjolemønster med, som jeg skulle tegne af og prøve at lave en kjole til mig selv ud fra, så jeg gik i gang med at tegne af. Tina strikkede imens og gav gode råd og vejledning.

Jeg er i gang med mønstertegning.
Tina strikker og slapper af.
Nogle vil sige at vi sov længe lørdag (Tina) og nogle vil nok sige, at vi stod tidligt op (mig). Vi kom op allerede ved 8.30-tiden. Vi fik hurtigt spist morgenmad og kommet i gang med syningen.
Tiden flyver bare afsted når man hygger sig, og før vi fik set os om (eller spist frokost) kom far til eftermiddagskaffe. Han kunne jo ikke holde sig væk, når begge hans døtre var i området.
Efter at have fået kaffe og kage syede vi videre mens far sad og lavede sudoku.

Far og Tina.
Vi syr og syr. Tina har gang i den helt store produktion til Knud.
Jeg kan efterhånden se enden på første projekt.
Efter far var taget afsted igen syede vi videre. Vi kørte bare derudaf helt indtil aftensmaden. Den fik vi overstået og så fortsatte vi indtil øjnene og koncentrationen ikke kunne følge med.
I morges stod vi igen forholdsvist tidligt op, så vi kunne blive færdige med vores igangværende projekter.


Der blev også lige tid til et klassisk søsterbillede.
Vi nåede det vi havde sat os for at nå. Resultatet? Ja det må I vente med at se til næste indlæg :)
Vi havde en helt fantastisk weekend. Vi er begge blevet forelskede i vores fars sommerhus. Vi var kreative og havde søsterhygge, som vi ikke har haft længe. Og vi er allerede klar til at arrangere næste søsterweekend.
I næste uge ses vi igen, da lille Knud fylder 1. Utroligt som tiden går. Moster-kærligheden bliver kun større for hver gang jeg ser ham.

Nu venter en ny uge, som man burde være opladet til, så er det forkert af mig at drømme om nogle ekstra dage i sommerhuset?
Har du haft en ligeså god weekend som jeg har? Ha' en god uge.

mandag den 14. oktober 2013

Efterårsferie # 3 Shopping

Når jeg har ferie har en tendens til at bruge lidt penge... Og sådan er det også gået i denne ferie...
Jeg har i dag været i Herning og Hammerum og kigge.

Jeg har fået købt mig nogle støvler, der var på tilbud.



Derudover faldt jeg over noget i Bog& Idé. Nemlig en "bog" med små folde-æsker, som er lige til at prikke ud og samle. Dem skal jeg nok få brug for engang.


Jeg var ude i stofforretningen Kølkær stof og hobby i Hammerum i dag. De har godt nok meget stof, garn, knapper osv. Jeg kunne slet ikke overskue det hele. Så det er helt sikkert at jeg skal derud igen, når jeg engang har råd til at bruge flere penge derude.
Jeg begrænsede mig til to stykker stof og tråd til det blå.


Jeg tror at det skal blive til noget kjole-nederdel-halløjsa... Men får nok nogle ideer (og hjælp) når Tina og jeg tager i sommerhus og er kreative.

Jeg fik også købt nogle rammer, så jeg (endelig) kunne få hængt noget på mine vægge. Min billedvæg er slet ikke færdig, og jeg har allerede et billede, som er klar til at blive hængt op, men som ikke lige kom op sammen med de andre.


Der er her billeder af mig og min veninde fra Frankrig, mine forældre og nogle af vennerne fra Athen. Derudover er der et postkort fra zoologisk have og to zentangles lavet af Tina.
På en anden væg hængte jeg mine to små "plakater" fra Vissevasse op.


Jeg fik også købt forskellige ting, som er hemmelige, for de er blevet pakket ind... Til en hemmelig modtager...


I aften er der sofa-hygge med Raja og de originale Far til fire på dvd'en. Og måske lidt pennevenneskrivning...

søndag den 13. oktober 2013

Efterårsferie #2 Duedag og julekort

Som sagt i forrige indlæg, så betyder efterårsferie for mig, at der skal lave julekort. I går aftes fik jeg lavet alle 14, som skal sendes afsted til december. Og i formiddags fik jeg fordelt, hvem der skal have de forskellige.
Jeg elsker virkelig hyggen ved at sidde at lave kort. Især når inspirationen lige er der. Hvis man sætter sig til at lave kort fordi man "skal" (ikke har flere og skal bruge nogle stykker), så kan det være lidt svært at få lavet de flotte kort.
Jeg har desværre ikke fået taget gode billeder af alle kortene, så det må jeg få gjort når de bliver fundet frem for at blive skrevet og sendt.

Det første julekort er lavet.
Kortene lægges til tørre ovre på reolen.
Nu jeg selv er i god tid med julekortene, har jeg også tid til at lave for andre. Så hvis du gerne vil sende håndlavede julekort afsted, men ikke har tiden eller overskuddet, så send mig en mail.

I dag var dagen for det spændende duedag/kræmmermarked. Jeg stod forholdvist tidligt op (i betragtning af at det er mig, er 8.30 tidligt) og fik Raja luftet før byen blev helt fyldt med mennesker. Lige udenfor min lejlighed var en bod med tøj, så lige foran mit ene vindue i stuen holdt deres varevogn og foran det andet var et højt stativ med tøj. Så der var helt lukket af ind til mig.
At dagen bliver kaldt duedag må være noget gammelt, for synes umiddelbart ikke jeg fandt duerne... Men de kan selvfølgelig være gemt et sted, hvor jeg ikke var henne.

Jeg må indrømme at jeg blev temmelig overrasket over kræmmermarkedet, da jeg kom ud i det ved middagstid... Der bor måske omkring 1300 mennesker i Ejstrupholm, så troede måske lidt at folk overdrev, når de fortalte om, at gaderne ville være fulde. Men men men... gaderne var virkelig fulde af både boder og mennesker.




Der blev solgt alt lige fra garn, clips til suttesnore, honning, ost, fisk til små, levende husdur (kaniner, marsvin, fugle, rotter osv). Der var nogle få børne-forlystelser og madboder fra Dahlgaards Tivoli, og der var i det hele taget godt gang i gaden.
Der var ikke så meget der lige tiltalte mig. Men jeg fik da købt lidt...

Mine køb: clips til 5 kr/stk, hvidt garn med sølvtråd i og lokal honning.
På vej tilbage til lejligheden faldt jeg over boden, hvor de solgte churros - en spansk snack, som jeg smagte for første gang til outlet i Herning. Nøj, de smager godt, så de røg med hjem og nydt. De er alt andet end sunde, men til duedag må man gerne...


Nu er de to første dage af ferien ved at være gået... Godt at der stadig er en hel uge til, at jeg skal tilbage på arbejde.
Fortsat god søndag.

lørdag den 12. oktober 2013

Efterårsferie #1 Indkøb

Så er det blevet efterårsferie. Og nøj, den var tiltrængt. Naturen er begyndt at ligne efterår, og det er bare super hyggeligt og smukt at gå tur i.


I sidste weekend var der Finders Keepers i Århus, og det var jeg til sammen med Louise. Der var rigtig mange fine ting, og jeg fik da brugt lidt penge.

Ørering, hvor "pynten" skal sidde bagved øreflippen.
Klistermærker.
Ophæng i kobber.
Grafik, som skal op at hænge. 
Jeg kunne sagtens have brugt mange flere penge derinde, men nogle gange er man bare nødt til at begrænse sig... Især når man også har bestilt varer fra Panduro Hobby. Jeg plejer altid at bruge alt for mange penge, når det nye katalog kommer fra Panduro Hobby, men i år har jeg begrænset mig til kun at bestille juleting.





Når nu udstyret er i orden, er det jo oplagt at komme i gang med julekortene. Og det er det, jeg skal bruge noget af min ferie på.
Det er næsten blevet en tradition for mig, at jeg laver julekortene i efterårsferien, så de ligger klar til at blive skrevet i starten af december. Jeg begynder på dem i aften. Og så skal jeg have svaret nogle pennevenner, som jeg ikke har fået skrevet til endnu.

Bordet er klar til en krea-aften.
Raja har fundet sin plads - hun ligger ofte under bordet, når jeg sidder der.
Imorgen er der duedag/kræmmermarked i byen. Jeg har hørt, at det er sæsonens sidste kræmmermarked, og det er en tradition, at det foregår her i Ejstrupholm. Jeg har også hørt, at man kan gøre sig nogle gode handler, fordi det netop er det sidste i denne sæson. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men der er lagt op til det helt store.
Allerede i går blev toiletvognene sat op rundt om i byen (og de lugter allerede), og i dag er der kommet telte, campingvogne, borde, spisetelte, de første boder osv. op. Det er allerede nu nærmest umuligt at komme gennem byen i bil, så det er heldigt, at jeg ikke skal ud af køre imorgen...
Jeg glæder mig til at se, hvad der sker i byen imorgen, og hvor meget der er at komme efter. Men nøj, hvor er jeg glad for at jeg bor midt i byen, så jeg kan gå hjem på toilet i stedet for at bruge de ulækre vogne.

Der bliver gjort klar til duedag/kræmmermarked.
Selv udenfor min lejlighed bliver der sat borde klar.
Jeg kan mærke, at efterårsferien bliver god, med søster-krea-weekend næste weekend, krea-hygge herhjemme, besøg hos min far og forhåbentlig kun én arbejdsdag.

Har du efterårsferie? Hvad skal du i så fald bruge tiden på?