søndag den 13. oktober 2013

Efterårsferie #2 Duedag og julekort

Som sagt i forrige indlæg, så betyder efterårsferie for mig, at der skal lave julekort. I går aftes fik jeg lavet alle 14, som skal sendes afsted til december. Og i formiddags fik jeg fordelt, hvem der skal have de forskellige.
Jeg elsker virkelig hyggen ved at sidde at lave kort. Især når inspirationen lige er der. Hvis man sætter sig til at lave kort fordi man "skal" (ikke har flere og skal bruge nogle stykker), så kan det være lidt svært at få lavet de flotte kort.
Jeg har desværre ikke fået taget gode billeder af alle kortene, så det må jeg få gjort når de bliver fundet frem for at blive skrevet og sendt.

Det første julekort er lavet.
Kortene lægges til tørre ovre på reolen.
Nu jeg selv er i god tid med julekortene, har jeg også tid til at lave for andre. Så hvis du gerne vil sende håndlavede julekort afsted, men ikke har tiden eller overskuddet, så send mig en mail.

I dag var dagen for det spændende duedag/kræmmermarked. Jeg stod forholdvist tidligt op (i betragtning af at det er mig, er 8.30 tidligt) og fik Raja luftet før byen blev helt fyldt med mennesker. Lige udenfor min lejlighed var en bod med tøj, så lige foran mit ene vindue i stuen holdt deres varevogn og foran det andet var et højt stativ med tøj. Så der var helt lukket af ind til mig.
At dagen bliver kaldt duedag må være noget gammelt, for synes umiddelbart ikke jeg fandt duerne... Men de kan selvfølgelig være gemt et sted, hvor jeg ikke var henne.

Jeg må indrømme at jeg blev temmelig overrasket over kræmmermarkedet, da jeg kom ud i det ved middagstid... Der bor måske omkring 1300 mennesker i Ejstrupholm, så troede måske lidt at folk overdrev, når de fortalte om, at gaderne ville være fulde. Men men men... gaderne var virkelig fulde af både boder og mennesker.




Der blev solgt alt lige fra garn, clips til suttesnore, honning, ost, fisk til små, levende husdur (kaniner, marsvin, fugle, rotter osv). Der var nogle få børne-forlystelser og madboder fra Dahlgaards Tivoli, og der var i det hele taget godt gang i gaden.
Der var ikke så meget der lige tiltalte mig. Men jeg fik da købt lidt...

Mine køb: clips til 5 kr/stk, hvidt garn med sølvtråd i og lokal honning.
På vej tilbage til lejligheden faldt jeg over boden, hvor de solgte churros - en spansk snack, som jeg smagte for første gang til outlet i Herning. Nøj, de smager godt, så de røg med hjem og nydt. De er alt andet end sunde, men til duedag må man gerne...


Nu er de to første dage af ferien ved at være gået... Godt at der stadig er en hel uge til, at jeg skal tilbage på arbejde.
Fortsat god søndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar