lørdag den 12. oktober 2013

Efterårsferie #1 Indkøb

Så er det blevet efterårsferie. Og nøj, den var tiltrængt. Naturen er begyndt at ligne efterår, og det er bare super hyggeligt og smukt at gå tur i.


I sidste weekend var der Finders Keepers i Århus, og det var jeg til sammen med Louise. Der var rigtig mange fine ting, og jeg fik da brugt lidt penge.

Ørering, hvor "pynten" skal sidde bagved øreflippen.
Klistermærker.
Ophæng i kobber.
Grafik, som skal op at hænge. 
Jeg kunne sagtens have brugt mange flere penge derinde, men nogle gange er man bare nødt til at begrænse sig... Især når man også har bestilt varer fra Panduro Hobby. Jeg plejer altid at bruge alt for mange penge, når det nye katalog kommer fra Panduro Hobby, men i år har jeg begrænset mig til kun at bestille juleting.





Når nu udstyret er i orden, er det jo oplagt at komme i gang med julekortene. Og det er det, jeg skal bruge noget af min ferie på.
Det er næsten blevet en tradition for mig, at jeg laver julekortene i efterårsferien, så de ligger klar til at blive skrevet i starten af december. Jeg begynder på dem i aften. Og så skal jeg have svaret nogle pennevenner, som jeg ikke har fået skrevet til endnu.

Bordet er klar til en krea-aften.
Raja har fundet sin plads - hun ligger ofte under bordet, når jeg sidder der.
Imorgen er der duedag/kræmmermarked i byen. Jeg har hørt, at det er sæsonens sidste kræmmermarked, og det er en tradition, at det foregår her i Ejstrupholm. Jeg har også hørt, at man kan gøre sig nogle gode handler, fordi det netop er det sidste i denne sæson. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men der er lagt op til det helt store.
Allerede i går blev toiletvognene sat op rundt om i byen (og de lugter allerede), og i dag er der kommet telte, campingvogne, borde, spisetelte, de første boder osv. op. Det er allerede nu nærmest umuligt at komme gennem byen i bil, så det er heldigt, at jeg ikke skal ud af køre imorgen...
Jeg glæder mig til at se, hvad der sker i byen imorgen, og hvor meget der er at komme efter. Men nøj, hvor er jeg glad for at jeg bor midt i byen, så jeg kan gå hjem på toilet i stedet for at bruge de ulækre vogne.

Der bliver gjort klar til duedag/kræmmermarked.
Selv udenfor min lejlighed bliver der sat borde klar.
Jeg kan mærke, at efterårsferien bliver god, med søster-krea-weekend næste weekend, krea-hygge herhjemme, besøg hos min far og forhåbentlig kun én arbejdsdag.

Har du efterårsferie? Hvad skal du i så fald bruge tiden på?

2 kommentarer:

  1. Hvor pudsigt Janni - har også lige købt København plakat hos Vissevasse - og den er kommet op over sofaen! :) Lækkert kobber ophæng du har købt - er det fra DecoVilla?
    Glæder mig også sindssygt til vores sommerhustur - det bliver så dejligt!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne bruge mange penge hos Vissevasse, hvis jeg havde råd og plads. Men begrænsede mig da til de små "postkortlignende" designs, så de kan komme i ramme... Når jeg engang får købt rammer - også til dine tegninger.
      Ja ophænget er fra DecoVilla. Også der kunne jeg bruge mange penge (ønsker mig en af lysestagerne i julegave).

      Slet