torsdag den 28. februar 2013

Konstruktivt rod

Som lærer skal man kunne navigere i kaos. I hvert fald det kaos, som eleverne skaber - ikke nødvendigvis det kaos politikerne skaber. Men det er en diskussion, som ikke skal tage blogplads, selvom de fylder i hovedet.
Det jeg vil sige med det er, at man som lærer også trives i konstruktivt rod - eller det gør de fleste af os nok i hvert fald.
Mit konstruktive rod begrænser sig ikke til mine skabe og hylder på skolen, men også til mine kreaprojekter herhjemme. Men hvad gør det, når man har styr på tingene?
Lige for en gangs skyld får I lov til se mit rod. Jeg er i gang med to hækle-ting...



Hæklerodet er ikke det eneste rod i lejligheden lige i tiden. Spisebordet er dækket af scrapbooking-ting, men det rod får I ikke lov til at se. Og derudover er der jo begyndende flytte-oprydnings-sorterings-rod.

I går lavede jeg et stunt, som jeg ikke er helt glad for...
Jeg fik nemlig væltet et halvt glas mælk udover min telefon og hæklenålsetui (gisp, min elskede iPhone). Heldigvis fik jeg det hurtigt tørret op, så telefonen virker stadig uden problemer. Og hæklenålene, omgangstælleren og etuiet (og hvad der ellers blev ramt) er blevet tørrede...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar