mandag den 21. april 2014

Syning i påsken #1

Så er påskeferien ved at være ovre.
Jeg har nydt ferien rigtig meget, og har fået lavet lidt kreativt. Jeg har bl.a. fået lavet kort til min mormor, så hun igen kan sende fødselsdagshilsner til folk, jeg har fået hæklet en del, og så har jeg fået gang i symaskinen igen.
Jeg vil starte med at vise to nederdele. Den første har I set før. Den lavede jeg nemlig i efterårsferie, men der havde jeg fået lavet ribben for løs, så den har jeg fået strammet til, så jeg kan bruge nederdelen.


Den anden var engang et par berberbukser, som jeg lavede for lang tid siden (se indlægget her). Den er nu en nederdel, som jeg helt sikkert får brugt mere end bukserne.


Det er et circleskirt, og hold da op, jeg synes det er besværligt at sy. Hvordan får man syet den nederste søm uden at stoffet vil folde på bagsiden? Modtager meget gerne råd fra jer, der er mere sykyndige end jeg er...
Det tog ret lang tid at lave denne nederdel, for ikke nok med, at den nederste søm var træls, så kunne jeg heller ikke få min tvillingenål til at virke... Det så virkelig mærkeligt ud og fungerede slet ikke, så til sidst gav jeg op og satte den almindelige nål i igen, og så ville den heller ikke sy ordentligt! Den blev ved med at rive overtråden over. Da jeg var ved at smide symaskinen ud af vinduet, kiggede jeg i instruktionsbogen og opdagede, at jeg havde vendt nålen forkert... Flot! Virkelig en begynder-fejl. Men jeg har virkelig lært af den fejl.

Hvad jeg ellers har fået syet, det får I at se løbende i denne uge...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar