onsdag den 8. maj 2013

Hygge-hækle-aften

Så er der endnu en mini-ferie på programmet... Det er skønt. Hvad skal jeg så nå? Jo, jeg skal have planlagt nye forløb, som skal være klar mandag, jeg skal rette matematikafleveringer fra 8. klasse, jeg skal til konfirmation og så skal jeg hygge mig. Og jeg starter med hyggen...
Lars har været oppe at spille fodbold og sådan noget trækker altid ud, når de har fri dagen efter... Men det passer mig fint.
Jeg gik en tur ned efter chokolade sammen med Raja. På turen derned går vi forbi svigermors hus, og hun var lige ude at ordne ukrudt. Så vi satte os lige og fik en god hyggesnak og en sodavand inden Raja og jeg fik købt chokolade og gik hjem.
Resten af aftenen er gået med hækling og hygge på sofaen.


Jeg er stadig i gang med en stor flodhest til Knud. Arbejdet skrider langsomt (men sikkert) frem...

1 kommentar:

  1. er det flodhest i fuld størrelse? :-)En han kan ride rundt på... husk at sætte hjul under.

    SvarSlet