fredag den 31. maj 2013

9. klasses sidste skoledag...

I går var det 9. klasses sidste skoledag. Og sådan en dag går jo ikke stille af sig.
De første to timer var som normalt, og efter første frikvarter ankom de udklædte elever til skolen, hvor der blev kastet karameller og sprøjtet med vand. Og ja, idrætslæreren skulle også lige have en gang vand. Men det var jo heldigvis godt vejr.
Efter karamelkastningen og vandsprøjtningen uddelte de priser til lærerne, og jeg fik simpelthen prisen som "Årets Børnehavebarn". Ih, hvor er jeg stolt.


Derefter var der fodboldkamp: lærerne mod 9. klasse. Med temmelig meget snyd vandt lærerne. Hvis vi havde talt mål rigtigt og ikke havde taget hænder osv. til hjælp, havde 9. klasse vundet stort. Det var en sjov dag, og det så ud til at afgangseleverne hyggede sig.

I aften skal Lars ud at se lokalfodbold. De plejer at gå meget op i 3. halvleg, så det bliver nok sent før jeg ser ham. Derfor ser min plan ud som følger: open by night i Herning City, hækling, tv/film, cola og nachos. Lyder det ikke bare som en plan, der gør aftenen god?
Hvad skal I lave sådan en skøn fredag aften?

2 kommentarer: