søndag den 2. juni 2013

Min hæklede giraf

Så er min hæklede giraf blevet færdig...
Fredag aften var Lars ude at se fodbold, så jeg havde lidt Janni-tid. Jeg tog derfor til open by night i Herning, hvor jeg fik brugt lidt penge. Og jeg fik lavet min giraf færdig. Jeg er ikke helt tilfreds med benene, men jeg tror, at det kan løses ved at placere dem anderledes, så giraffen rent faktisk står på sine ben.
Opskriften på giraffen bliver lagt ud, så snart den er blevet skrevet rent...


I går var jeg et smut i Flensborg med en veninde. Vi var i Förde Park (som kan anbefales hvis man skal handle i Tyskland). Her faldt jeg over noget helt fantastisk. Nemlig en hæklebog (Häkel-ideen). Nej, jeg er ikke en ørn til tysk, men kunne hurtigt regne ud af fM også betyder fastmaske på tysk, og en luftmaske er forkortet lfM, så mon ikke jeg kan regne det meste ud selv? Når jeg så kommer til noget, jeg ikke kan forstå, har jeg så min veninde i baghånden. Hun er nemlig tysklærer og har boet i Tyskland i nogle år, så hun burde kunne hjælpe med oversættelserne. Jeg glæder mig meget til at få kigget nærmere på bogen.


4 kommentarer:

  1. Giraffen er bare så sød i sit udtryk!

    SvarSlet
  2. Den er SÅ fin Janni :)
    Lækre farver du har brugt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Er i gang med de helt store eksperimenter med at lave opskrifter til forskellige dyr. Jeg ender nok med min helt egen zoologiske have :)

      Slet
  3. Det er så fedt med lækre bøger :-)Næste gang du skal til Tyskland, så kig efter bladet: CUT. (så vil jeg meget gerne have et med... ;-))

    SvarSlet