søndag den 3. februar 2013

Jeg glæder mig rigtig meget...

Jeg glæder mig rigtig meget... for indenfor det næste (korte) stykke tid, kan jeg præsentere endnu en gæsteblogger. Næste gæsteblogger bliver: Janni. Ja nu kunne I nok godt tro, at det er mig selv jeg snakker om, men det er faktisk ikke. Den Janni jeg snakker om her, er en af de andre i kreaklubben. Hun er super dygtig til både at strikke og hækle - og hun har lært sig selv det. Det bliver virkelig fedt når hun er klar med sit indlæg, så jeg kan dele hendes talent med jer.

Jeg glæder mig rigtig meget... over at min kæreste er blevet onkel. Den lille dreng blev taget ved kejsersnit ca. 6 uger for tidligt. Derfor er de stadig indlagt på Skejby, og vi har ikke været og se ham endnu. Jeg er blevet snot-forkølet - og jeg mener virkelig forkølet. Jeg snotter, har tårer ned af kinderne og hoster så jeg får kvalme. Så derfor skal jeg ikke se den lille purk, før jeg er helt rask og ikke smitter ham med noget han nemt kan undgå.
Til gengæld fik jeg jo så lidt travlt da han pludselig var kommet til verden, for jeg havde jo lovet Lars (min kæreste) at lave en flodhest til den lille nevø.
Jeg blev færdig i kreaklub i onsdags.


Mit næste projekt er simpelthen nødt til at være noget til mig selv... Lige nu får jeg ikke lavet noget, for det er ikke helt vildt sjovt at hækle mens man er syg og ens øjne svier. Men i vinterferien får jeg helt sikkert lejlighed til at hækle lidt, når min søster og jeg skal have søster-hygge nogle dage.

Jeg glæder mig rigtig meget... til ferie. Er I gale, det er hårdt at starte på nyt job og så samtidig være syg. Jeg har slet ikke energi til andet end arbejde og forberedelse og så i seng. Så jeg glæder mig rigtig meget til ferien.

Jeg glæder mig rigtig meget... til min søsters 30 års fødselsdag. Det bliver så hyggeligt at skulle besøge dem til hendes fødselsdag.

Jeg glæder mig rigtig meget... til foråret.

I det hele taget glæder jeg mig rigtig meget til mange ting. Hvad glæder du dig til?

1 kommentar:

  1. De er bare så søde og flotte dine flodheste - du kan godt forberede dig på en bestilling fra mig til sommer, hvor jeg får brug for(endnu) en barselsgave....
    Jeg glæder mig også til du kommer på besøg!

    SvarSlet