Der sker meget i det lille hjem. Det er jo lige før jeg bliver stresset...
Jeg har fået min nye bil - og nøj, jeg er glad for den.
Jeg fik den i torsdags. Tirsdag eftermiddag opdagede jeg så, at min forreste nummerplade var væk - typisk!
Jeg ringede til politiet og meldte den stjålet/væk, og allerede onsdag middag ringede de fra Ikast lokalpoliti, at de havde fundet den. Skønt.
Jeg skyndte mig ind til dem for at få den tilbage, og den rare politimand kunne informere mig om, at han havde fundet den monteret på en anden bil. Godt jeg fik den meldt stjålet så jeg ikke ville blive sat i forbindelse med alt muligt kriminelt...
Jeg har også fået lavet mine til-og-fra-kort. Jeg ville have lavet dem i trylledej/saltdej. Men endnu engang beviser jeg at jeg har begrænsede evner i køkkenet, for de blev virkelig grimme. Jeg valgte derfor at smide dem ud og købte i stedet lufttørrende ler fra Panduro Hobby.
Det resultat er jeg noget mere tilfreds med. Jeg har brugt almindelige gummistempler til at trykke ned i. Man kan også lægge blonder eller lignende mellem leret og kagerullen... Det har jeg set andre steder her i blogland, og det ser også rigtig fedt ud.
I går var jeg på garn-tur med en fra kreaklubben. I den forbindelse vil jeg gerne anbefale Grønhøj Garn i Grønhøj ved Frederiks (mellem Viborg og Karup). De har virkelig meget garn, og priserne er super gode. Hende der stod ved kassen er selv en hækle-elsker, så hun snakkede og viste frem og virkede meget begejstret over at to unge kvinder kom ud i deres butik.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal derud!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar