Som min kære søster annoncerede i går har jeg ladet mig
overtale til at lave et lille gæsteindlæg her på bloggen – det er første gang
jeg prøver at lave et blog-indlæg, so here it goes…
Jeg har fået frie hænder til at vælge hvad jeg vil skrive
om, så det er jo oplagt at skrive om min yndlings krea-beskæftigelse nemlig at
strikke.
Siden jeg var ganske ung har jeg godt kunne lide at strikke,og
har vel nok fået interessen ind med modermælken, da både vores mormor og mor
var dygtige ”strikkere”. Det hele startede med lapper i ret-strik som skulle
blive til et patchwork tæppe til mine barbiedukker. Lapperne var af vores mors
restegarn, og var i mange forskellige farver og kvaliteter, og i den forbindelse
lærte jeg hurtigt at 20 masker i forskellige garntyper ikke giver det samme
antal centimetermål – og resultatet blev et meget skævt, men et måske
kunstnerisk mønster (?), hmm… Al begyndelse er svær! Hurtigt blev jeg dog træt
af kun at strikke lapper, så jeg satte mig for at prøve noget andet. Mor
strikkede hovedsageligt sokker, så det blev det næste projekt. I flere år
troede jeg at det var det eneste jeg kunne finde ud af, og først for et par år
siden kastede jeg mig ud i at strikke andre ting, og turde efterhånden også
strikke efter opskrifter.
Som man kan læse på Jannis blog er jeg gravid, og hvad er
mere oplagt end at kaste sig over strik til babyen. Modtageren kan ikke klage
over diverse små-fejl, eller give udtryk for utilfredshed med design eller
farvevalg, og bliver derudover tvunget til at bruge de hjemmegjorte projekter J Samtidig er det
overskuelige projekter.
Foruden hvad Janni allerede har vist på bloggen, er her et
par eksempler på hvad jeg har lavet til den lille fyr.
Begge opskrifter er fra Garnstudio.com, og meget nemme at gå
til – også for knap så erfarne ”strikkere”. Desuden er der på siden gode
illustrationer og instruktionsvideoer til hjælp hvis man skulle blive i tvivl
om noget.
Den skønne grå vest er strikket med lækkert ”baby alpaca silk” garn, som nok er noget af det
blødeste garn jeg nogensinde har anvendt. Opskriften her: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b21&d_id=33&lang=dk
Er selv godt tilfreds med resultatet, og overvejer måske at
strikke en mere i en større størrelse. Måske en mørkebrun/babyblå
farvekombination?
Denne blå cardigan er jeg også helt vild med. Først bagefter
gik det op for mig at den kommende far har en der ligner meget – så måske
kommer der senere billeder af far og søn i ens tøj J
(billedet yder
desværre ikke helt mønsteret retfærdighed – det er meget pænere i
virkeligheden)
Cardiganen tog lidt længere tid pga. det omfattende mønster (=tælle,
tælle, tælle…), men teknisk ikke så svær. Garnet jeg har anvendt er ”baby
merino uld” fra drops. Opskriften findes
her: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b19&d_id=21&lang=dk
Jeg valgte dog kun at strikke i to farver i stedet for de 3
der er anvendt i opskriften.
Af rest-garnet lavede
jeg den lille hue og babytøfler efter egen opskrift – dog lidt genbrug af
mønsteret fra trøjen i huen.
Hvis nogen skulle ønske DIY til huen eller tøflerne så skriv
til Janni, så vil jeg prøve at lave en sådan.
Tak for at du læste med på dette, mit første blog-indlæg
nogensinde. Godt efterår til alle – og kast jer endelig over strikkeriet – det
er noget af det bedste der findes!!
P.S Til aller sidst
vil jeg komme med en anbefaling til strikke interesserede i Kbh-området.
Garniture i Smallegade på Frederiksberg holder workshop for ”begynder-strikkere”
d. 24/10 2012 – sidste tilmeldingsfrist er torsdag d 18/10. tjek Garnitures
facebook-side for flere oplysninger. Har endnu ikke selv været til en af deres
workshops, men har hørt meget positivt om disse.
Skrevet af: Tina.
Indsendt (på vegne af Tina) af: Janni
Tillykke med dit første, utrolig vellykkede, blogindlæg! Det er nogle fantastiske sager, du har fået strikket! I er nogle dygtige søstre:-) Den lille fyr bliver vel nok forkælet med lækker strik og hækleri...jeg er meget misundelig:-) god aften til jer begge!
SvarSletTak skal du have Jeanette. Er stor fan af din blog iøvrigt - synes du laver nogle fantastisk flotte ting, og har utrolig mange gode ideer! VH Tina
SvarSletÅh tusind tak Tina! Det varmer mit hjerte:-)
Slet