fredag den 26. oktober 2012

Moster-Janni

I dag skete det endelig! Jeg blev moster! Min søster fødte i morgen den smukkeste, mest perfekte lille dreng jeg nogensinde har set.
Jeg er ellers ikke vild med spædbørn, men Knud er altså helt fantastisk. Jeg er helt forelsket i ham.
Nu kan jeg så også vise det frem, som jeg lavede i kreaklubben i onsdags. Det jeg lavede, var nemlig en ekstra lille gave til Knud; en lille rangle.






Og ja, æsken er lavet af en Knorr karry-ret :-)

Dagen forløb sådan her:
Kl. ca. 6.20 ringede min søster og fortalte nyheden.
Kl. 7.40 kørte jeg på arbejde.
Kl. ca. 9 havde jeg idræt med 7. årgang og fik to volleybolde i hovedet på én gang - og dermed rød, øm næse, ispose og besked til sikkershedsrep.
Kl. 14.50 afleverede jeg hunden hos min veninde.
Kl. 16.48 blev jeg hentet af min søsters kærestes forældre og turen gik mod København.

På vejen (Fyn) skulle vi tanke, og hvad skete der (selvfølgelig)? Han kom til at fylde benzin på DIESEL-bilen! Det kommer man ikke langt på. Så vi strandede på Fyn. Falck ville betale vores togbilletter til København, men de fik så ondt af os, nu hvor det er det første barnebarn vi skulle se, at de hentede os og kørte os til en leje-bil, som de kan beholde til på mandag og aflevere i Viborg. Super god service fra Falck!
Så vi nåede ind til min søster kl. 21.30 og var derinde en times tid.
Knud er simpelthen super smuk! Han kommer til at knuse mange pigehjerter.



Ja, som I nok kan fornemme er jeg helt skudt i ham allerede og jeg glæder mig meget til at se ham igen - og få lov til at holde ham, imorgen formiddag.

God weekend allesammen.

torsdag den 25. oktober 2012

Kreaklub og hemmeligheder

I går var jeg for første gang i kreaklub i Herning. Ih, nogle skønne, unge kvinder jeg mødte der. Det var rigtig hyggeligt at sidde og nørkle og snakke imens - og så var der god kage :-) bliver det bedre? Nej det tror jeg ikke.

Men hvad lavede jeg så af krea i går?
Ja, det kan jeg desværre ikke afsløre, da det er en gave. Hvem mon den er til? Hemmeligheder hemmeligheder :-)

søndag den 21. oktober 2012

Hygge, hund og knapper

Nu er ferien ved at være ovre, og jeg starter på nyt job imorgen. Jeg glæder mig til at starte, men er nok også ved at være lidt træt af at starte på nye vikariater hele tiden... Men det er absolut bedre end dagpenge, kamp med a-kassen og jobcentret.

Jeg har afsluttet ferien med masser af hygge.
I torsdags kom min dejlige, skønne veninde hjem fra sin ferie i Berlin. Og hun var så fantastisk at vælge at komme direkte hjem til mig til hygge-video-aften.
Jeg havde lånt madrasser, lejet film, købt sodavand og vi havde begge købt masser af slik. Og så var det bare hygge og film hele natten.
Når man vælger at ligge på gulvet, vælger man også at putte med hunden - det syntes vi alle tre var meget, meget hyggeligt. Her er det Maria og Raja, der hygger.


Fredag var Maria så sød at invitere mig med hende og hendes mor i Creativ Hobby i Holstebro. Der var mange fine ting, men beherskede mig og købte kun disse pakker med knapper.


Weekenden har jeg brugt ude hos kæresten. Lørdag sad jeg ligeså stille og kiggede på jobnet, da jeg pludselig så en fremmed, lille hund ude i haven. Jeg gik ud til den og den var uden hundetegn. Jeg gik op til nogle af naboerne og spurgte om de kendte den, men det gjorde de ikke. Vi beholdt ham i et par timer, i tilfælde af ejerne skulle komme forbi, men vi måtte til sidst opgive og ringe til politiet. Så efter at have haft ham i over tre timer, kom de fra dyreinternatet efter ham.
Her er der lige et kort øjebliks ro, hvor de to hunde ligger og kigger hinanden dybt i øjnene.


Han er en rigtig dejlig hund, men han var desværre så interesseret i Raja, at hun ikke rigtig kunne få fred. Han slikkede hendes ører og mund, snuste hende i bagdelen og prøvede nogle gange at humpe hende. Af denne grund sagde vi nej til at beholde ham lidt længere tid, da politiet spurgte om vi kunne det... Jeg håber virkelig at han er chipmærket, så de har kunnet kontakte ejerne, for han er virkelig skøn, og fortjener at komme hjem (ja, mit hunde-hjerte bløder for ham).

torsdag den 18. oktober 2012

Julekort, fotoalbum og nyt layout

Så er jeg selv tilbage på bloggen. Synes søster Tina kom helt godt fra hendes allerførste blogindlæg. Synes I også det?

Kan I se det? Jeg har lavet layoutet om på bloggen... Det er altså ikke helt vildt sjovt at sidde og lege med sådan noget på en notebook, så jeg glæder mig meget til at få min arbejdscomputer op at køre.

Min ferie er blevet brugt meget til krea.
Bl.a. har jeg fået lavet julekort til eget forbrug. Har (igen) i år en meget klassisk stil - ja, det ændrer sig lidt fra år til år.

 Skal du bruge julekort? Send mig en mail :)

Derudover fandt jeg på pinterest et fantastisk lille fotoalbum, som virkede nem at lave. Det er en youtubevideo, se den her.
Jeg skulle straks i gang. Billederne herunder er det basisalbum, man laver (dette skal blive til min franske veninde). Nu venter jeg bare på at billederne bliver fremkaldt. Selve albummet er hurtigt og nemt at lave, det der tager tid er at pynte - men også det hyggeligste.
Sådan her ser det lukkede album ud:


Man åbner skiftevis ud til venstre og højre, her er de to første sider åbnet:


De to næste er åbnet:


Og her er alle "flabberne" åbnet - ih der er masser af plads til billeder, minder og pynt:


Håber alle har og har haft en god efterårsferie. Vi ses snart igen.

tirsdag den 16. oktober 2012

Babystrik i lange baner


Som min kære søster annoncerede i går har jeg ladet mig overtale til at lave et lille gæsteindlæg her på bloggen – det er første gang jeg prøver at lave et blog-indlæg, so here it goes…
Jeg har fået frie hænder til at vælge hvad jeg vil skrive om, så det er jo oplagt at skrive om min yndlings krea-beskæftigelse nemlig at strikke.

Siden jeg var ganske ung har jeg godt kunne lide at strikke,og har vel nok fået interessen ind med modermælken, da både vores mormor og mor var dygtige ”strikkere”. Det hele startede med lapper i ret-strik som skulle blive til et patchwork tæppe til mine barbiedukker. Lapperne var af vores mors restegarn, og var i mange forskellige farver og kvaliteter, og i den forbindelse lærte jeg hurtigt at 20 masker i forskellige garntyper ikke giver det samme antal centimetermål – og resultatet blev et meget skævt, men et måske kunstnerisk mønster (?), hmm… Al begyndelse er svær! Hurtigt blev jeg dog træt af kun at strikke lapper, så jeg satte mig for at prøve noget andet. Mor strikkede hovedsageligt sokker, så det blev det næste projekt. I flere år troede jeg at det var det eneste jeg kunne finde ud af, og først for et par år siden kastede jeg mig ud i at strikke andre ting, og turde efterhånden også strikke efter opskrifter.
Som man kan læse på Jannis blog er jeg gravid, og hvad er mere oplagt end at kaste sig over strik til babyen. Modtageren kan ikke klage over diverse små-fejl, eller give udtryk for utilfredshed med design eller farvevalg, og bliver derudover tvunget til at bruge de hjemmegjorte projekter J Samtidig er det overskuelige projekter.
Foruden hvad Janni allerede har vist på bloggen, er her et par eksempler på hvad jeg har lavet til den lille fyr.
Begge opskrifter er fra Garnstudio.com, og meget nemme at gå til – også for knap så erfarne ”strikkere”. Desuden er der på siden gode illustrationer og instruktionsvideoer til hjælp hvis man skulle blive i tvivl om noget.


Den skønne grå vest er strikket med lækkert ”baby  alpaca silk” garn, som nok er noget af det blødeste garn jeg nogensinde har anvendt. Opskriften her: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b21&d_id=33&lang=dk
Er selv godt tilfreds med resultatet, og overvejer måske at strikke en mere i en større størrelse. Måske en mørkebrun/babyblå farvekombination?
Denne blå cardigan er jeg også helt vild med. Først bagefter gik det op for mig at den kommende far har en der ligner meget – så måske kommer der senere billeder af far og søn i ens tøj J


(billedet yder desværre ikke helt mønsteret retfærdighed – det er meget pænere i virkeligheden)

Cardiganen tog lidt længere tid pga. det omfattende mønster (=tælle, tælle, tælle…), men teknisk ikke så svær. Garnet jeg har anvendt er ”baby merino uld” fra drops.  Opskriften findes her: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b19&d_id=21&lang=dk
Jeg valgte dog kun at strikke i to farver i stedet for de 3 der er anvendt i opskriften.

 Af rest-garnet lavede jeg den lille hue og babytøfler efter egen opskrift – dog lidt genbrug af mønsteret fra trøjen i huen.  


Hvis nogen skulle ønske DIY til huen eller tøflerne så skriv til Janni, så vil jeg prøve at lave en sådan.
Tak for at du læste med på dette, mit første blog-indlæg nogensinde. Godt efterår til alle – og kast jer endelig over strikkeriet – det er noget af det bedste der findes!!

P.S  Til aller sidst vil jeg komme med en anbefaling til strikke interesserede i Kbh-området. Garniture i Smallegade på Frederiksberg holder workshop for ”begynder-strikkere” d. 24/10 2012 – sidste tilmeldingsfrist er torsdag d 18/10. tjek Garnitures facebook-side for flere oplysninger. Har endnu ikke selv været til en af deres workshops, men har hørt meget positivt om disse.

Skrevet af: Tina.
Indsendt (på vegne af Tina) af: Janni



mandag den 15. oktober 2012

Glæd jer!!!

Jeg kan med spænding i stemmen sige til jer: Glæd jer!!! Min skønne og kreative storesøster, har tænkt sig at forskønne min lille blog med et gæsteindlæg om hvad hun render og laver af kreative ting (medmindre hun føder og dermed ikke har tid til det). Jeg har nævnt hendes strikkerier før - gad vide hvad hun vil skrive om når hun får frie hænder og (næsten) ingen censur?

Jeg er så heldig at have ferie i denne uge - skønt med en uges fri mellem to jobs.
Jeg har startet ferien med at lave julekort... Ja, det er tidligt, men når mormoren bestiller 10 og jeg selv skal bruge tilsvarende, skal man i gang så man er sikker på de er klar til 1. december.



Her er de kort jeg har lavet til min mormor. Jeg har også selv lavet kuverter til, men dem har jeg ikke taget billeder af.






Skal du bruge julekort, men enten ikke kan, gider eller har tid til selv at lave dem? Så send mig en besked med en bestilling. 5 kort koster 100 kr.

Derudover har jeg nu fået forsøgt mig med det, der startede hele min hæklelyst; jeg ville lave hæklede blomster til kort osv.







onsdag den 10. oktober 2012

Savannens dyr og kagebagning

I dag har jeg desværre været syg og ligget på sofaen hele formiddagen. Men men men er heldigvis så småt ved at være mere frisk. Og uanset hvordan jeg har det imorgen, skal jeg på arbejde. Det er nemlig min sidste almindelge arbejdsdag i Skægkær (fredag er jo motionsdag), så har lovet den fantastiske 9. klasse at tage kage med.
Jeg er ikke god i et køkken og kan ikke lide at være derude, men har fået kæmpet mig igennem til at få bagt til dem.



Mmm... Makronkager - der var lige præcis nok til en til hver i morgen og en smagsprøve i dag.

Og så har jeg fået lagt sidste hånd på løven - det sidste manglende dyr til savanne-uroen til Knud. Så nu mangler jeg bare at finde en uro at hænge dem i, men mon ikke Panduro Hobby i Herning kan hjælpe mig med det?



Det tog tre timer at lave løvens manke... Suk, det var kedeligt arbejde... Men jeg er super glad for resultatet, og jeg glæder mig til at vise den til søster live i stedet for bare på billeder.

tirsdag den 9. oktober 2012

Farver på hverdagen

Efter at have set det flere steder (både i blogland og ude i den virkelige verden), besluttede jeg mig for, at der skulle lidt farver på hverdagen.



Høredimserne til telefonen er nu ikke længere hvide, men har fået perler på (I ved, de der perler til perleplader). Det er virkelig nemt, og det ser så fint ud.
Bare skær perlerne op og sæt dem omkring ledningen...

søndag den 7. oktober 2012

En indbringende uge

Så er ugen lige om lidt gået, og jeg skal i gang med min sidste uge på Skægkærskolen.
Jeg var så heldig at jeg i torsdags var til jobsamtale på Ejstrupholm Skole og blev ansat i et 4 måneders vikariat, så der skal jeg starte efter efterårsferien. Det glæder jeg mig super meget til.

Jeg har haft en helt ustyrlig lyst til at købe hobby-krea-ting i denne uge, og har da også fået lidt hentet hjem. Noget af det er kommet med posten, hæftet Baby-strik (hvor der også er lidt hækleri i) har jeg fået af svigerinden og noget er købt i Panduro Hobby i Herning.



Det bliver en dejlig kreativ efterårsferie :-)









I dag fik jeg også hæklet bamsen til min lille nevø (som gerne snart må komme til verden) færdig.
Jeg måtte forsøge tre gange og smide resultatet ud, før jeg fattede hvordan jeg fik lavet de to hjerter, der er syet på.
Hvis jeg engang skal lave sådan en bamse igen, tror jeg, at jeg vil lave ørerne lidt mindre...



Nu skal resten af dagen og eftermiddagen bruges på at lave løven til savanne-uroen. Håber jeg kan blive færdig med den i dag, så jeg kan komme i gang med næste projekt - måske noget til mig selv...? Hvem ved?

onsdag den 3. oktober 2012

Hækletid... Eller...

Så ser man lige mig sidde og vente 45 minutter på et møde. Jeg kom selvfølgelig forberedt, og havde taget mit "savannens dyr"-hækleprojekt med. Eller ja, dvs. jeg har garnet og hæklenålen med, men opskriften ligger lige så pænt hjemme på spisebordet. Flot, Janni!
Heldigvis har jeg telefonen med min lydbog, bagel hentet i Silkeborg og cola med, så lidt hyggeligt er det nu alligevel :-)

Ha' en god og kreativ dag